Lektor B’s brevkasse 

Kære lektor B 

Jeg har hørt at Finansministeriet vil have at vi skal sluge en bitter pille. Kan det passe?

Ja, det kan det. Jeg er selv vild med bitre piller, og jeg husker svagt jeg modtog et lækkert bolche af en bagstræberisk elev for mange år siden. Det kostede dog en tur på skadestuen. Jeg havde gennemskuet den lille snydetamp og opløste den i hans diet-coke. Senere fandt de vist en institution til ham, man da var det for sent. Man kan ikke få gode karakterer i den tilstand.

Ja, du har hørt rigtigt. Livet er hårdt og uretfærdigt, og Bjarne vil gerne have at vi deler den erfaring med hinanden. Specielt vil han gerne dele den med dig.

Jeg er en gammel overlærer der snart går på pension. Da jeg startede som lærer havde vi også meget undervisning og meget lidt forberedelse. Jeg indrømmer at der er kommet lidt flere krav til lærerne siden om inkludering af etniske minoriteter, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, udarbejdelse af elevplaner, lærerintra, forældresamarbejde, klasseledelse, ADHD, rygepolitik, ny karakterskala, cooperative learning, krav til varieret og underholdende undervisning, brug af iPads, brug af Smartboards, Google search, Wikipedia, alkoholpolitik, gruppeprøver, ikke gruppeprøver alligevel, cutting, spisevægring, bandeindsats og mobbepolitik, men selv om kravene er vokset nifold er det ikke ensbetydende med at ressourcerne skal forøges.

Bjarne og Moderniseringsstyrelsen har indset at hvis de skal hjælpe dig, ja man kunne sige tvinge dig, til at blive moderne og effektiv, må de finde måder hvorved du ikke bare falder tilbage i dovenskab og uvæsen, som er din natur. Det er dem derfor magtpåliggende at give dig et arbejdsliv som du kun klarer ved at blive moderne. Vi kalder det at blive normaliseret, for det ville ikke lyde godt at blive sodomiseret af Bjarne Corydon

Bjarne har også gennemskuet det kloge i at gennemføre disse forandringer uden at forvirre begreberne. Det har han klaret ved at lade en samling embedsmænd med snæver erfaring fra embedsværket på eliteniveau bestemme hvordan lærerne fremover skal arbejde.

Når man er så klog og elitær som disse topembedsmænd er det ikke længere nødvendigt at vide noget om lærernes arbejdsforhold før man ændrer dem.  Herregud, disse eminente og veluddannede topjurister har selv gået i skole i 1960’erne, så de ved jo godt hvordan tingene hænger sammen. Hvis de skulle have siddet og gået i dialog med lærerne om deres arbejdsforhold ville det have besværliggjort processen, det kunne risikere at ødelægge den fine vision for hele Danmarks befolkning som vi skal have gennemført. Der er jo krise, har I ikke hørt det?

Endelig må man sige det lugter af hübris når man tænker på at vi lærere bilder os ind at vi kan have noget indsigsfuldt at sige om vores egne forhold i selskab med så kloge mænd. Nej, et mindre bjerg kan ikke overskue et større. Vi må stole på at de i deres alfaderlighed kun vil os det bedste, selvom medicinen smager bittert.

I gamle dage vidste man ikke at spare stokken, men at lade den danse på rygstykkerne af den fordærvede ungdom. Sådan en fordærvelse har vi været, og nu må Bjarnes stok danse på vores legemsdele til de arter sig og falder til patten, om man så må sige. Det kan kun gå for langsomt.

pergeret cum baculo, pater optime novit

Lektor B