Er normalisering eftertragtelsesværdigt for samfundet?

Jeg er skolelærer og dermed en part i den igangværende konflikt.  Det betyder med en vis sandsynlighed, at en del læsere er stået af allerede her, idet udenforstående der ikke pr. automatik hører til en af siderne er meget mere interessante at lytte til. Jeg forsøger mig dog på trods!

Der findes i konflikten mange frustrationsemner, der peger i forskellige retninger. Lærernes forberedelsestid og -sted eller ledernes kommende arbejdsbyrde og deraf følgende bureaukratisering er blot nogle af dem. Disse er dog, om end vældig interessante og relevante, blot underemner til mit egentlige ærinde:   

Begrebet normalisering. Det er det, der interesserer mig. Vi kender det fra Christiania. Nogle syntes, det var herligt, at der kom lidt orden på den rodebunke. At de flippere blev sat lidt i nogle kasser, som alle kunne forstå. At de derude fik stolen lidt for døren. At de ikke bare fedtede rundt og omgik alle love og regler i kongeriget Danmark. Normalisering- smag på det. Vi er jo mange, der holder af normalitet. Men hvad er så det normale? Og er det ’normale’ et gode for samfundet

I løbet af de sidste 3 uges konflikt er det tit blevet påpeget, hvad der nu er galt med (læs: hvad lærerne synes, der er galt med) en normal 37- timers arbejdsuge. At gå på arbejde fra 8- 15.30 er hverdag for mange. Og egentlig også for en del lærere. Derudover lægger rigtig mange lærere så 2-3 timers arbejde om aftenen, når deres børn sover, konen ser tv og vennerne går til badminton. Dertil skal jo lægges 1-2 uger væk fra familien på lejrskoler om året. Disse ekstratimer, som det jo faktisk bliver til, på en uge og et år, afspadserer man så i ferier og måske tirsdag formiddag, hvor man går i Bauhaus og handler og møder sin elevs far ved kassen.

I går mødte jeg en veninde, jeg ikke havde set i nogen tid. Hun fortalte at hun i januar havde været sygemeldt med stress i 14 dage. Hun vejede for tiden 46 kilo, og lægen havde sagt, at det bare var et udtryk for et småbørnsforældersyndrom. Det havde lægen set før. Ganske normalt. På det tidspunkt, hvor hun fik stress, var min veninde egentlig blot på en 32- timers arbejdsuge. Fra næste uge går hun op på en 37 timers uge. Hun skal møde kl. 7.30 og skal, sammen med sin mand, aflevere to børn i institutioner inden klokken 7. Børnene kan, hvis trafikken vil, hentes igen ca. kl. 15.30. Disse børn vil således være i institution ca. 8½ time dagligt – længere tid end de fleste voksnes arbejdsdag. Jeg kunne have valgt andre af mine venner og bekendtes hverdagsscenarier. Manges historier ligner den ovenstående, og det er vel så det normale.

Vi arbejder 7½ time i træk, bringer og henter børnene (som mange mennesker har) lidt tidligt og lidt sent. Vi sidder i bilkøer, fordi vi alle skal frem og tilbage på samme tidspunkter. Vi står i kø i Netto, Bauhaus og Bilka, fordi vi alle skal handle på de samme tidspunkter. Og vi får stress, fordi vi ikke synes, vi kan nå det hele og gøre det i det rette tempo. Det er det normale for mange danskere. Det er det, vi skal rette os ind efter- det der er pejlemærket for vores arbejdsliv.

 Men hvorfor nu det? Mit arbejdsliv på en friskole ser i nogle menneskers optik fuldstændig absurd ud og i andres ligner det et paradis. Jeg har 4 forskellige skematyper:

-        Uger, der er ’afslappede’ og hvor en meget stor del af arbejdet lægges derhjemme i forberedelsesøjemed, og hvor jeg meget vel kan mødes af min elevs far i Netto kl. 12, fordi jeg på det tidspunkt slipper for køen i kassen

-        uger der er almindelige, hvor jeg afleverer min søn kl. 8.15, arbejder 8.50-14.30, henter min søn kl. 15, plejer min familie indtil ca. kl. 20, hvor jeg sætter mig 2-3 timer og laver forberedelse

-        uger med spidsbelastning, hvor jeg har 2-3 dage med skole-hjem-samtaler til kl. 20/21 eller har overnatningsarrangement med en klasse ud over det almindelige skema

-        uger med lejrskole, hvor jeg er væk hjemmefra i 6 dage og har ansvar for unge mennesker 24 timer i døgnet (se skema nedenfor)

På trods af at jeg i perioder finder mit arbejdsliv belastende, synes jeg, at lærernes arbejdstider er langt mere samfundsøkonomisk og menneskevenligt indrettet. Vi behøver ikke fylde bil- og Bilkakøen i myldretiden, og vores børn skal ikke være i institutioner flere timer, end vi selv arbejder. Hvorfor er det ikke vores arbejdstid, der er normalen, og det der virkelig er eftertragtelsesværdigt for samfundet?

En friskolelærers skemabekendelser

Almindelig uge

	mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	søndag
8.50-11.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Fri	Fri
12.15-14.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Evt. kontakt til forældre eller elever	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Fri	Kopiere  materialer	Teamlærer-møde	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Forberedelse	Forberedelse	Fri	Forberedelse	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Tjekke arbejdsmail, forberedelse

Ca. 40-44 timer

’Afslappende’ uge

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	søndag
8.50-11.30	Undervisning	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Fri	Fri	Fri	Fri	fri	Fri	Fri
12.15-14.30	Forberedelse	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Forberedelse	Evt. kontakt til forælder eller elev	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Forberedelse	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Forberedelse	Forberedelse	Fri	Forberedelse:	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Forberedelse

Timetal: Ca. 40-42 timer

Spidsbelastningsuge

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	Søndag
8.50-11.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Frokost	Frokost	Frokost	frokost	frokost	Fri	Fri
12.15-14.30	Forberedelse	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Forberedelse	Evt. kontakt til forælder eller elev	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Forberedelse	Fri	Teamlærer-møde	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Skole-hjemsamtaler	Skole-hjem-samtaler	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Skole-hjem-samtaler	Skole-hjem. samtaler	Fri	Forberedelse:	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Tjekke arbejdsmail, forberedelse

Timetal: Ca. 48 timer

Lejrskoleuge (dette år som eksempel)

	Mandag	tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	Søndag
00-24		Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt

Timetal: 5x 24 timer= 120 timer