Jeg sku' ha' været skolelærer

Jeg sku’ ha været skolelærer

Jeg sku’ ha’ været skolelærer. 

Åh, jeg sku’ ha været skolelærer. 

Pludselig ka’ jeg se det. Det var det jeg sku’ ha’ været. 

Gå på arbejde fra 9-12 og derefter hjem til min sofa og kaffe. 

Jeg ville have siddet i min sofa og tænkt: Gad vide om historiebogen fra 1985 stadig duer:

Og jeg ville trygt have lukket den igen og konstateret, at Berlinmuren stadig stod, 

og det var så den forberedelse. 

Og jeg ville have gået på arbejde mine 16 timer om ugen og derpå gået hjem og bijobbet som festsangskriver. Skolelærer! Åh, det var det jeg sku ha’ været. Jeg ville have været alle tiders skolelærer. 

Lærernes lærer, toppen af poppen.

 

Jeg ville have siddet på toppen og styret mine elever med trigonometri, den danske model, frikadellefars, Grundtvig og ionernes binding, og jeg ville ikke have brug for forberedelsen. 

Jeg ville bare have været ovenpå. 

Jeg ville have kigget ud over mine elever og set den grå masse. 8.B, 3.A, 5.D- same, same! 

Åh, skolelærer! Det var det, jeg sku’ ha’ været.

Jeg sku’ ha’ været skolelærer. Åh, det var det jeg sku’. 

At leve er at undervise. At differentiere, at evaluere, at pædagogisere, at psykologisere, at coache, at forberede, at rette stile, diktater, læseprøver, færdigheds- og problemregninger, at kopiere, at formidle.

Jeg ville ha' siddet sammen med eleverne hele ugen og kigget på dem og tænkt, hvad jeg NU skulle gøre. Med mig selv og min manglende forberedelse. Og jeg ville ha' kigget ned ad mig selv og tænkt. Come on- gamle rotte. Du som er så erfaren. Du kan vel nok hive noget op af hatten. 

Og jeg ville tænke tilbage på mine 2 minutters forberedelse pr. elev…

Jeg kan næsten ikke vente. 

Når jeg bliver stor, vil jeg være skolelærer. 

I mit næste liv vil jeg måske blive skolelærer. 

ENDELIG.