Lektor B's Brevkasse 

Kære Lektor B

Du må hjælpe mig. Jeg kan simpelthen ikke forstå om Bjarne vil have at skolerne skal spænde livremmen ind, eller ud. Kan du hjælpe mig med at forstå? 

Den rådvilde gentleman

Kære rådvilde G 

Jeg kan godt se hvad du mener, men det er egentlig ikke så svært at forstå.

Skolerne skal udvides, det er der ingen tvivl om. De skal være større, med flere elever og alle skal være i skole den ganske dag. Kvaliteten skal udbygges, der skal laves mange nye tiltag og eleverne skal have mange flere timer end de har i dag. Samtidig skal skolen være inkluderende og kunne rumme alle de tumper der før fik dyr specialundervisning.

Det kunne selvfølgelig godt lyde som om at skolerne skulle spænde livremmen ud, men alle de nye tiltag kan faktisk løses ved at de eksisterende lærere laver det dobbelte på den halve tid. Det er faktisk indlysende, når man siger det højt til sig selv. Skolen kan på den måde spare adskillige stillinger samtidig med at klassekvotienten øges, kvaliteten sættes i vejret, inklusionen optimeres, skoledagen forlænges, kineserne overgås og elevernes sociale kompetencer styrkes.

Vi kan tjene både på gyngerne og karrusellen, for der vejer en ny vind af frihed over landet. Vi behøver ikke længere tage hensyn til de svage, de unge, de gamle, de trætte. Det er OK at være et dumt svin; I’m a Prick and I’m Proud. De kan tage en tudekiks hvis de ikke orker.

Vi kan ikke alle gå rundt og være tilfredse hele tiden, i hvert fald så længe det ikke er mig der er utilfreds. Men jeg har mit på det tørre, og Bjarne har lært mig hvordan:

Bjarne er med i et stort parti der hed socialdemokraterne mens de endnu var socialt belastede. De tog sig af de svage og uduelige, dem vi i skolen kalder ’tabere’. Nu har piben derimod fået en anden lyd, og vores Bjarne, han vil ikke være taber. Han vil være en vinder.

For at blive vinder skal man vinde noget, og det er ikke let når man har folkestemningen og sin natur imod sig. Men efter flittigt at have efterlignet de selvsikre vinderpartier i nogle år fandt Bjarne løsningen: Der er kun en måde at vinde på, og det er at vinde.

Bjarne holdt op med at gøre det som befolkningen betalte ham for og brugte i stedet al sin arbejdstid på at vinde. Han vandt over de arbejdsløse. Han vandt over de kronisk syge. Så vandt han over flygtninge og indvandrere og følte han endelig var på rette vej.

 Siden har han gået sin sejrsgang gennem de offentligt ansatte, der alle hylder ham ved ensidigt at opgive dialogen når han er i nærheden. De har fundet ud af, at når man omgås Bjarne er der kun een vinder, og resten af os er tabere. Det kan vi godt lide i Danmark. Så kender vi vores plads. 

Man skulle næsten tro han var i det private erhvervsliv og ikke bare en dum offentlig ansat som alle dem han har vundet over. Men der skal nok være et godt job til Bjarne når han er færdig med at lege minister. Noget med en ordentlig løn. Noget internationalt. Noget respektabelt. Bjarne er for stor til denne andedam. Han må videre. Han har sikkert allerede en aftale…

Jeg håber du forstår at skolerne kan spænde livremmen ind samtidig med at de spænder den ud. Intet er umuligt når man er en vinder. 

semper victricis, solvat communitati

lektor B