De sørgelige rester - retten

De sørgelig rester - retten

En lækker mundfuld for psykopatiske arbejdsnarkomaner

Ingredienser
2 dele dårligt arbejdsmiljø
7 stabler forøget bureaukrati
1 tilfældigt antal sentafhentende lærerbørn
2 stænger mindre flexibilitet
3 tsk. forberedelsestid, kan udelades eller erstattes evt. med mindre næringsrigt alternativ
2 dl dårligt forberedt undervisning
5 krukker indtørrede, knuste visioner
Og hvad du ellers kan ryste ud af ærmet
Eventuelt lidt salt

Tilbedredning

Alle ingredienser, undtagen salt, blandes med vold og magt med det største piskeapperat som kan fremskaffes. Der piskes til massen er ensartet og fuldstændig uigenkendelig. Stil massen på køl, rigtigt koldt, rigtigt længe. Form til mundrette stykker (mindre end forventeligt for at begrænse brændende smerter ved synkning).  Stik stykkerne på spid og grill herefter over åben ild. Spis med det samme og drys efterfølgende salt i øjet for at fjerne opmærksomheden fra den brændende mavefornemmelse, der fortæller dig at der er noget helt skidt under opsejling.

Hør Radiokøkkenet på Soundcloud

Stress og lock-out!

Der er for mange lærere, der bliver alvorligt ramt af stress. Kombinationen af Regeringens og KL’s ultimative krav om omlægning af arbejdstiden vil bare gøre det værre.

Jeg har været skolelærer i 7 år. Jeg er dybt optaget af mit arbejde, fordi det er uendeligt dynamisk, vedkommende og interessant. Og langt de fleste lærere jeg har mødt er dybt engagerede mennesker, der er villige til at gå endda meget langt for at give hvert enkelt ungt menneske den optimale faglige og menneskelige ballast. Sådan skal det også være!

Men det er også et arbejde, der gør mennesker syge. Jeg har oplevet MANGE lærere, der bukker under og ender med langtidssygemeldinger. Det er forbundet med stor lidelse for den enkelte og med store omkostninger for omgivelserne.

En grund til at særligt lærere (sammen med sygeplejersker, hjemmehjælpere) bliver stressede, er at man bruger alle sine emotionelle ressourcer i en presset hverdag. Den store mængde arbejdsopgaver, de psykiske arbejdsforhold og det stærke indre drive for at gøre det bedst mulige slår folk ud.

KL og størstedelen af de politiske partier i folketinget vil fjerne fagforeningens indflydelse på lærernes arbejdstid. Dette er kernen i konflikten! Dette blandt andet for at finansiere heldagsskolen. Skolelederne vil da blive pålagt at organisere den enkelte lærers arbejdstid, således at der samlet set bliver undervist mere for de samme penge.

Noget af det der beskytter mennesker mod stress, er 1) gennemskuelige arbejdsforhold 2) at man oplever at have indflydelse på egne arbejdsforhold.

I den giftige kombination af KL’s omlægning af arbejdstid og de kraftige politiske signaler om heldagsskole (uden ekstra ressourcer) er der lagt i kakkelovnen til flere nedslidte, stressede og sygdomsramte lærere. Og det er heller ikke godt for samfundsøkonomien.

Martin Boll

Lærer på Den alternative Skole i Hillerød.

Undervisning på udbud

Undervisning på udbud

”Til næste år har vi brug for undervisning af 7.A i matematik 7 timer ugentligt. Der er tale om en klasse som i udpræget grad har brug for undervisnings- og niveaudifferentiering. Vi har bogsystem, som kan bruges til årgangen. Er der nogen som vil byde ind på denne opgave?”

I fremtiden kommer vi lærere, hvis KL får deres vilje, til at sidde i en situation, hvor vi dels skal forhandle vores arbejdsvilkår individuelt med skolens leder. Det betyder, at vi hver især kommer til at forhandle vores løn, vores undervisningstimeantal, forberedelsestimetal, tid til skole-hjem-samarbejde og alle de andre funktioner, vi har. Vi kender modellen særdeles godt fra det private erhvervsliv, hvor bestemte opgaver udbydes til udførelse af de firmaer, som kan levere varen/arbejdet på kortest tid, til færrest penge. Og det er jo det man vil med den nye overenskomst. De kalder det fleksibilitet og snakker om at kunne omfordele midlerne mest fornuftigt, men – som i alle andre virksomheder må man forvente at også skolernes ledere vil forsøge at strække pengene så langt som muligt, så hvorfor give undervisningen til læreren, som mener, der skal 60 timers forberedelse til 7a’s matematikundervisning, hvis en anden lærer er villig til at gøre det for 40 timer? Er det bare mig, eller lugter det her langt væk af usundt arbejdsmiljø og forringelse af elevernes undervisning? Er vi interesserede i at skabe denne form for splid og konkurrence lærerne imellem, eller er det vigtigt for os at sikre, at lærerne føler sig ligeværdige med hinanden? Er vi interesserede i, at lærerne tvinges til at lave den hurtige løsning i forhold til planlægning og forberedelse af undervisning?

I virkeligheden kan det med forberedelsestiden være fuldstændigt ligegyldigt, for lederne har også retten til at definere om, og i hvilken grad, de vil definere lærernes opgjorte timer som overarbejde eller ej. Altså kan man have arbejdet nok så mange ekstra timer i løbet af året, men hvis ikke lederen mener, det kan kategorisere som overarbejde, eller hvis skolens pengekasse er tom, ja – så er det jo bare ærgerligt! Bliver vi bombet tilbage til forholdene i starten af det 19. århundrede, før fagforeningerne, hvor det var arbejdsgiveren, der havde den fulde magt og retten til at skalte og valte med sine ansatte, som han/hun syntes? Ja, det tror jeg nok, vi gør! – men spørgsmålet er, om det er en virkelighed, som vi tror på er god for børn/mennesker at udvikle sig i, eller om vi ønsker en skole, hvor lærerne deler med hinanden og føler, at de er i samme båd. Hvad synes du?

Lektor B's Brevkasse 

Kære Lektor B

Du må hjælpe mig. Jeg kan simpelthen ikke forstå om Bjarne vil have at skolerne skal spænde livremmen ind, eller ud. Kan du hjælpe mig med at forstå? 

Den rådvilde gentleman

Kære rådvilde G 

Jeg kan godt se hvad du mener, men det er egentlig ikke så svært at forstå.

Skolerne skal udvides, det er der ingen tvivl om. De skal være større, med flere elever og alle skal være i skole den ganske dag. Kvaliteten skal udbygges, der skal laves mange nye tiltag og eleverne skal have mange flere timer end de har i dag. Samtidig skal skolen være inkluderende og kunne rumme alle de tumper der før fik dyr specialundervisning.

Det kunne selvfølgelig godt lyde som om at skolerne skulle spænde livremmen ud, men alle de nye tiltag kan faktisk løses ved at de eksisterende lærere laver det dobbelte på den halve tid. Det er faktisk indlysende, når man siger det højt til sig selv. Skolen kan på den måde spare adskillige stillinger samtidig med at klassekvotienten øges, kvaliteten sættes i vejret, inklusionen optimeres, skoledagen forlænges, kineserne overgås og elevernes sociale kompetencer styrkes.

Vi kan tjene både på gyngerne og karrusellen, for der vejer en ny vind af frihed over landet. Vi behøver ikke længere tage hensyn til de svage, de unge, de gamle, de trætte. Det er OK at være et dumt svin; I’m a Prick and I’m Proud. De kan tage en tudekiks hvis de ikke orker.

Vi kan ikke alle gå rundt og være tilfredse hele tiden, i hvert fald så længe det ikke er mig der er utilfreds. Men jeg har mit på det tørre, og Bjarne har lært mig hvordan:

Bjarne er med i et stort parti der hed socialdemokraterne mens de endnu var socialt belastede. De tog sig af de svage og uduelige, dem vi i skolen kalder ’tabere’. Nu har piben derimod fået en anden lyd, og vores Bjarne, han vil ikke være taber. Han vil være en vinder.

For at blive vinder skal man vinde noget, og det er ikke let når man har folkestemningen og sin natur imod sig. Men efter flittigt at have efterlignet de selvsikre vinderpartier i nogle år fandt Bjarne løsningen: Der er kun en måde at vinde på, og det er at vinde.

Bjarne holdt op med at gøre det som befolkningen betalte ham for og brugte i stedet al sin arbejdstid på at vinde. Han vandt over de arbejdsløse. Han vandt over de kronisk syge. Så vandt han over flygtninge og indvandrere og følte han endelig var på rette vej.

 Siden har han gået sin sejrsgang gennem de offentligt ansatte, der alle hylder ham ved ensidigt at opgive dialogen når han er i nærheden. De har fundet ud af, at når man omgås Bjarne er der kun een vinder, og resten af os er tabere. Det kan vi godt lide i Danmark. Så kender vi vores plads. 

Man skulle næsten tro han var i det private erhvervsliv og ikke bare en dum offentlig ansat som alle dem han har vundet over. Men der skal nok være et godt job til Bjarne når han er færdig med at lege minister. Noget med en ordentlig løn. Noget internationalt. Noget respektabelt. Bjarne er for stor til denne andedam. Han må videre. Han har sikkert allerede en aftale…

Jeg håber du forstår at skolerne kan spænde livremmen ind samtidig med at de spænder den ud. Intet er umuligt når man er en vinder. 

semper victricis, solvat communitati

lektor B

Lektor B’s brevkasse 

Kære lektor B 

Jeg har hørt at Finansministeriet vil have at vi skal sluge en bitter pille. Kan det passe?

Ja, det kan det. Jeg er selv vild med bitre piller, og jeg husker svagt jeg modtog et lækkert bolche af en bagstræberisk elev for mange år siden. Det kostede dog en tur på skadestuen. Jeg havde gennemskuet den lille snydetamp og opløste den i hans diet-coke. Senere fandt de vist en institution til ham, man da var det for sent. Man kan ikke få gode karakterer i den tilstand.

Ja, du har hørt rigtigt. Livet er hårdt og uretfærdigt, og Bjarne vil gerne have at vi deler den erfaring med hinanden. Specielt vil han gerne dele den med dig.

Jeg er en gammel overlærer der snart går på pension. Da jeg startede som lærer havde vi også meget undervisning og meget lidt forberedelse. Jeg indrømmer at der er kommet lidt flere krav til lærerne siden om inkludering af etniske minoriteter, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, udarbejdelse af elevplaner, lærerintra, forældresamarbejde, klasseledelse, ADHD, rygepolitik, ny karakterskala, cooperative learning, krav til varieret og underholdende undervisning, brug af iPads, brug af Smartboards, Google search, Wikipedia, alkoholpolitik, gruppeprøver, ikke gruppeprøver alligevel, cutting, spisevægring, bandeindsats og mobbepolitik, men selv om kravene er vokset nifold er det ikke ensbetydende med at ressourcerne skal forøges.

Bjarne og Moderniseringsstyrelsen har indset at hvis de skal hjælpe dig, ja man kunne sige tvinge dig, til at blive moderne og effektiv, må de finde måder hvorved du ikke bare falder tilbage i dovenskab og uvæsen, som er din natur. Det er dem derfor magtpåliggende at give dig et arbejdsliv som du kun klarer ved at blive moderne. Vi kalder det at blive normaliseret, for det ville ikke lyde godt at blive sodomiseret af Bjarne Corydon

Bjarne har også gennemskuet det kloge i at gennemføre disse forandringer uden at forvirre begreberne. Det har han klaret ved at lade en samling embedsmænd med snæver erfaring fra embedsværket på eliteniveau bestemme hvordan lærerne fremover skal arbejde.

Når man er så klog og elitær som disse topembedsmænd er det ikke længere nødvendigt at vide noget om lærernes arbejdsforhold før man ændrer dem.  Herregud, disse eminente og veluddannede topjurister har selv gået i skole i 1960’erne, så de ved jo godt hvordan tingene hænger sammen. Hvis de skulle have siddet og gået i dialog med lærerne om deres arbejdsforhold ville det have besværliggjort processen, det kunne risikere at ødelægge den fine vision for hele Danmarks befolkning som vi skal have gennemført. Der er jo krise, har I ikke hørt det?

Endelig må man sige det lugter af hübris når man tænker på at vi lærere bilder os ind at vi kan have noget indsigsfuldt at sige om vores egne forhold i selskab med så kloge mænd. Nej, et mindre bjerg kan ikke overskue et større. Vi må stole på at de i deres alfaderlighed kun vil os det bedste, selvom medicinen smager bittert.

I gamle dage vidste man ikke at spare stokken, men at lade den danse på rygstykkerne af den fordærvede ungdom. Sådan en fordærvelse har vi været, og nu må Bjarnes stok danse på vores legemsdele til de arter sig og falder til patten, om man så må sige. Det kan kun gå for langsomt.

pergeret cum baculo, pater optime novit

Lektor B

Lektor B’s brevkasse 

Kære lektor B 

Jeg har hørt at Moderniseringsstyrelsen vil klæde os lærere af til skindet. Kan det passe?

Hilsen fra Den Omstrukturerede Vædder

Kære Vædder

Ja, det kan det. Jeg har selv ikke følt mig så nøgen siden vi i 1980 spontant skinny-dippede med hele 1. klasse, deres forældre, deres bedsteforældre og hele skolebestyrelsen fra Ydre Østerbro Friskole i Sortedammen i frokostpausen.

Nutildags er det jo næsten umuligt at bade med elever, for først skal man indhente en børneattest, så skal man udarbejde en plan for sikker badning i relation til den valgte strand, så skal der indkøbes et sikkerhedstov så de små ikke driver til havs utilsigtet, så skal der indkaldes tilstrækkeligt personale så skolens sikkerhedsbestemmelser overholdes, så skal læreren tage et godkendt livredningskursus og endelig skal skolens ledelse adviseres skriftligt om den tiltænkte badning og forældrene forventer at blive holdt informeret mindst 14 dage i forvejen via intranettet. Det kan jo være svært at nå på en formiddag.

Ja, kære Vædder: Moderniseringsstyrelsen vil tage alt fra os, og det sker i en god sags tjeneste. Tænk på hvor meget bedre du vil kunne hjælpe børnene når du altid er på job.

I over 20 år har vi været hæmmet af generende begrænsninger på vores virke. Den vigtigste er arbejdstiden. Lige så snart vi havde arbejdet 1924 timer på et år så kunne vi holde fri.

Holde fri! Fri mig. Man kan vel ikke holde fri når der stadig er elever som higer efter viden? Det er en absurd tanke, og heldigvis har Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen samme ædle indstilling til lærergerningen. De mener, som jeg da jeg første gang trykkede Poul Schlüter i hånden, at lærergerningen er uden begrænsning i tid, rum og mangel på kompensation.

Så Bjarne og jeg siger som med en mund: Tag det som en mand. Jeg har hørt at visse unge lærere igennem en årrække har forsøgt at kombinere et almindeligt familieliv med lærergerningen, men det anser jeg for absurd. Jeg har levet som ungkarl lige siden den mislykkede episode med vikar Inger Gregersen i 1974, og det har været godt for mig, fortæller jeg mig selv dagligt.

Husk: ”Solus vivere, laborent semper”.

Lektor B

---

Er normalisering eftertragtelsesværdigt for samfundet?

Jeg er skolelærer og dermed en part i den igangværende konflikt.  Det betyder med en vis sandsynlighed, at en del læsere er stået af allerede her, idet udenforstående der ikke pr. automatik hører til en af siderne er meget mere interessante at lytte til. Jeg forsøger mig dog på trods!

Der findes i konflikten mange frustrationsemner, der peger i forskellige retninger. Lærernes forberedelsestid og -sted eller ledernes kommende arbejdsbyrde og deraf følgende bureaukratisering er blot nogle af dem. Disse er dog, om end vældig interessante og relevante, blot underemner til mit egentlige ærinde:   

Begrebet normalisering. Det er det, der interesserer mig. Vi kender det fra Christiania. Nogle syntes, det var herligt, at der kom lidt orden på den rodebunke. At de flippere blev sat lidt i nogle kasser, som alle kunne forstå. At de derude fik stolen lidt for døren. At de ikke bare fedtede rundt og omgik alle love og regler i kongeriget Danmark. Normalisering- smag på det. Vi er jo mange, der holder af normalitet. Men hvad er så det normale? Og er det ’normale’ et gode for samfundet

I løbet af de sidste 3 uges konflikt er det tit blevet påpeget, hvad der nu er galt med (læs: hvad lærerne synes, der er galt med) en normal 37- timers arbejdsuge. At gå på arbejde fra 8- 15.30 er hverdag for mange. Og egentlig også for en del lærere. Derudover lægger rigtig mange lærere så 2-3 timers arbejde om aftenen, når deres børn sover, konen ser tv og vennerne går til badminton. Dertil skal jo lægges 1-2 uger væk fra familien på lejrskoler om året. Disse ekstratimer, som det jo faktisk bliver til, på en uge og et år, afspadserer man så i ferier og måske tirsdag formiddag, hvor man går i Bauhaus og handler og møder sin elevs far ved kassen.

I går mødte jeg en veninde, jeg ikke havde set i nogen tid. Hun fortalte at hun i januar havde været sygemeldt med stress i 14 dage. Hun vejede for tiden 46 kilo, og lægen havde sagt, at det bare var et udtryk for et småbørnsforældersyndrom. Det havde lægen set før. Ganske normalt. På det tidspunkt, hvor hun fik stress, var min veninde egentlig blot på en 32- timers arbejdsuge. Fra næste uge går hun op på en 37 timers uge. Hun skal møde kl. 7.30 og skal, sammen med sin mand, aflevere to børn i institutioner inden klokken 7. Børnene kan, hvis trafikken vil, hentes igen ca. kl. 15.30. Disse børn vil således være i institution ca. 8½ time dagligt – længere tid end de fleste voksnes arbejdsdag. Jeg kunne have valgt andre af mine venner og bekendtes hverdagsscenarier. Manges historier ligner den ovenstående, og det er vel så det normale.

Vi arbejder 7½ time i træk, bringer og henter børnene (som mange mennesker har) lidt tidligt og lidt sent. Vi sidder i bilkøer, fordi vi alle skal frem og tilbage på samme tidspunkter. Vi står i kø i Netto, Bauhaus og Bilka, fordi vi alle skal handle på de samme tidspunkter. Og vi får stress, fordi vi ikke synes, vi kan nå det hele og gøre det i det rette tempo. Det er det normale for mange danskere. Det er det, vi skal rette os ind efter- det der er pejlemærket for vores arbejdsliv.

 Men hvorfor nu det? Mit arbejdsliv på en friskole ser i nogle menneskers optik fuldstændig absurd ud og i andres ligner det et paradis. Jeg har 4 forskellige skematyper:

-        Uger, der er ’afslappede’ og hvor en meget stor del af arbejdet lægges derhjemme i forberedelsesøjemed, og hvor jeg meget vel kan mødes af min elevs far i Netto kl. 12, fordi jeg på det tidspunkt slipper for køen i kassen

-        uger der er almindelige, hvor jeg afleverer min søn kl. 8.15, arbejder 8.50-14.30, henter min søn kl. 15, plejer min familie indtil ca. kl. 20, hvor jeg sætter mig 2-3 timer og laver forberedelse

-        uger med spidsbelastning, hvor jeg har 2-3 dage med skole-hjem-samtaler til kl. 20/21 eller har overnatningsarrangement med en klasse ud over det almindelige skema

-        uger med lejrskole, hvor jeg er væk hjemmefra i 6 dage og har ansvar for unge mennesker 24 timer i døgnet (se skema nedenfor)

På trods af at jeg i perioder finder mit arbejdsliv belastende, synes jeg, at lærernes arbejdstider er langt mere samfundsøkonomisk og menneskevenligt indrettet. Vi behøver ikke fylde bil- og Bilkakøen i myldretiden, og vores børn skal ikke være i institutioner flere timer, end vi selv arbejder. Hvorfor er det ikke vores arbejdstid, der er normalen, og det der virkelig er eftertragtelsesværdigt for samfundet?

En friskolelærers skemabekendelser

Almindelig uge

	mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	søndag
8.50-11.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Frokost m. elever	Fri	Fri
12.15-14.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Evt. kontakt til forældre eller elever	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Fri	Kopiere  materialer	Teamlærer-møde	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Forberedelse	Forberedelse	Fri	Forberedelse	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Tjekke arbejdsmail, forberedelse

Ca. 40-44 timer

’Afslappende’ uge

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	søndag
8.50-11.30	Undervisning	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Fri	Fri	Fri	Fri	fri	Fri	Fri
12.15-14.30	Forberedelse	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Forberedelse	Evt. kontakt til forælder eller elev	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Forberedelse	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Forberedelse	Forberedelse	Fri	Forberedelse:	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Forberedelse

Timetal: Ca. 40-42 timer

Spidsbelastningsuge

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	Søndag
8.50-11.30	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Undervisning	Fri	Fri
11.30-12.15	Frokost	Frokost	Frokost	frokost	frokost	Fri	Fri
12.15-14.30	Forberedelse	Forberedelse	Undervisning	Undervisning	Forberedelse	Evt. kontakt til forælder eller elev	Evt. rette opgaver
14.30-16.00	Møde	Forberedelse	Fri	Teamlærer-møde	Fri	Fri	Fri
16.00- 20.00	Skole-hjemsamtaler	Skole-hjem-samtaler	Fri	Fri	Fri	Fri	Fri
20.00-22.00/23.00	Skole-hjem-samtaler	Skole-hjem. samtaler	Fri	Forberedelse:	Evt. kontakt til forældre eller elev	Evt. rette opgaver	Tjekke arbejdsmail, forberedelse

Timetal: Ca. 48 timer

Lejrskoleuge (dette år som eksempel)

	Mandag	tirsdag	Onsdag	Torsdag	fredag	lørdag	Søndag
00-24		Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt	Undervisning/ på vagt

Timetal: 5x 24 timer= 120 timer